Forsiden » job/business, lokale fødevarer

Ny specialitet fra øerne: Tang?

23/10-2011 1.362 visninger 5 kommentarer

Fra Småøernes Fødevarenetværk

Småøernes Fødevarenetværk vil i samarbejde med Væksthus Syddanmark fremme en dansk tangproduktion.

Tang er en fremtidig nicheproduktion, der er interessant både for de danske småøer og for de kystnære samfund, der hidtil har været afhængige af fiskeriet.

Tang rummer mange muligheder inden for dyrkning, indsamling, forarbejdning og salg. Men tang er også for de flestes vedkommende et helt nyt område. Man skal lære at arbejde med tang.

I samarbejde med Væksthus Syddanmark arrangerer Småøernes Fødevarenetværk derfor 2011 – 2012 en række workshops omkring dyrkning, indsamling, produktudvikling og markedsføring af tang.

Produktudvikling

Kokken Claus Holm, kendt fra TV’s MorgenTV afholder en serie udviklingsworkshops med følgende emner:

27. oktober 2011: Tang – Naturens Umami. Hvordan bruger vi tang? Hvordan smager tang – frisk, tørret, røget, ristet, ….. Hvilke tangarter er gode til hvad?

23. februar 2012: Tang som snacks og i supper, salater, fiskeretter, kødretter, desserter. Mormors køkken – nu med tang!

19. april 2012: Tang i bagværk: rugbrød, fuldkornsbrød, knækbrød, ….

14. juni 2012: Tang i morgenmadsprodukter og slik: Müsli, muffins, mørk chokolade med havtorn og tang, tangbolsjer, ….

13. september 2012: Tangsukker, tangsalt, tangsnacks, tørret tang, tang-gastrik – enkle tangprodukter med lang holdbarhed.

En af disse workshops vil formentlig blive afholdt på Bornholm.

Dyrkning, indsamling og markedsføring

Der afholdes 3 workshops 2011 – 2012, heraf to i Syddannmark og en i Storebæltsområdet. Praktiske problemer og muligheder inden for dyrkning, forarbejdning og markedsføring vil blive diskuteret sammen med udefrakommende eksperter.

Afslutningskonference

Der afholdes en afslutningskonference et sted i det Sydfynske område i slutningen af 2012.

Flere mindre tangprojekter er under udvikling i Danmark. Det er derfor væsentligt, at vore kræfter forenes og målrettes, så projekterne bliver levedygtige. Det håber vi, vi opnår ved dette fælles initiativ og samarbejde mellem Småøernes Fødevarenetværk og Væksthus Syddanmark.

Projektet ”Produktion af spiselige tangarter i danske farvande – begyndelsen til et nyt erhverv” er igangsat af Småøernes Fødevarenetværk med støtte fra Småøernes Aktionsgruppe, LAG Bornholm, Nationalpark Sydfyn og Indenrigsministeriets Ø-pulje.

Nærmere oplysning og tilmelding

Søren Espersen, Stenstykkevej 34, 2650 Hvidovre. Tlf. +45 36783028 Mobil +45 27357112. Mail: tordenhuset@mail.dk

eller

Formand for Småøernes Fødevarenetværk, Kai Winter, Kernegården, Hjortemosevej 41, 4911 Fejø. Tlf. 29440321. Mail:

kai@kernegaarden.dk

Måske vil du også synes om at læse:

  1. Ø-politik kan sikre udvikling på øerne

5 kommentarer »

  • Anne Moloney :

    Jeg har været ude og samle tang sammen med Lone. Vi har bagt brød med tang og brændenælder, tilberedt grøntsagssuppe med tang, tørret tang i bageovnen og puttet tang i fryseren til at bruge senere. Absolut anbefalelsesværdigt!!

  • Susanne Lautrop :

    Lone? …. Lokal viden om tang plukning, bestemmelse, behandling og brug, ville det være rigtig godt at sprede. En ny gruppe eller blot en fælles tur til de bedste høstesteder og derefter tilberedning ville være en velkommen ting. Måske en søndags oplevelse en dag i det nye år. Jeg er på… :-)

  • Kirsten Sydendal (author) :

    Hej!
    Ja, også burde man jo slutte af med noget TANGo ! Anne har vist før holdt noget med Ulla Olsen. ;-)

  • Brian Krøyer :

    jeg er også gerne deltager på et “tanghold”, hvis der er viden på øen om indsamlingssteder og gode ideer til brug og tilberedning.

    Med venlig hilsen

    Brian Krøyer

  • Kai Winter :

    Hej.

    der ligger nu 18 gode tang opskrifter på hjemmesiden
    http://www.spisetang.dk.
    Opskriften tørret-tang med chokoladeovertræk er der ikke, men måske har nogen mod på at prøve.
    Vi lægger gerne flere opskrifter på siden.
    Siden vil gennem 2012 blive opdateret med viden om tang.

    Kai Winter
    http://www.øspecialiteter.dk

Skriv din besked her!

Tilføj din kommentar, eller lav et trackback fra din egen blog. Du kan også blive underrettet om nye kommentarer via RSS.

Vær rar. Tal pænt. Gå efter bolden, ikke spilleren. Ingen spam, tak.