Forsiden » fejø dengang

Lørdagsklub i præstegården 1978

12/4-2010 1.062 visninger 3 kommentarer

Fra venstre Anne Margrete R. Jakobsen, Jette Henriksen, Birgitte Larsen (nu Caning), Kirsten Larsen (nu Sydendal), Hanne Henriksen (nu Grangaard) og Arne Hægstad. Foto: Tove Meyer Hægstad.

Af Kirsten Sydendal

I slutningen af 1970′erne og starten af 1980′erne var der “Lørdagsklub” i Fejø Præstegård. Det var en slags søndagsskole, hvor man både lærte bibelhistorie, sange og salmer.

Fejøs daværende præst, Arne Hægstad, og hans kone Tove Meyer Hægstad tog imod øens børn hver anden lørdag kl. 9.30-11.00. Min søster Birgitte og jeg var nogle af dem der kom. Først var der gennemgang af søndagens bibeltekst, og bagefter satte vi os omkring bordet i konfirmandstuen og tegnede historien. Pølsehunden (en gravhund i meget enkel streg) skulle altid med på tegningerne.

Når det var slut, gik vi tilbage i havestuen og sang sammen med “præstfruen”, som vi kaldte præstens kone. Hun var også kirkens organist og kirkesanger, og hun underviste og akkompagnerede os på sit fine flygel. Vi lærte mange salmer og fik også lært at synge flerstemmigt. Vi sang dels nogle kristne børnesange, dels salmer fra salmebogen. Det kunne nogle gange gå hen og blive helt rytmisk, fx Mary’s Boychild og He’s Got the Whole World in His Hands. Jeg kan huske at et par af de store piger også fik lov at synge “Forelsket i København” af Bent Fabricius-Bjerre. Øj, det lød bare godt. Jeg tror vi er nogle stykker, der her fik grundlagt vores glæde ved at synge sammen med andre.

Tit optrådte Lørdagsklubben i kirken, når der var en særlig lejlighed. Krybbespillet ved juletid var hvert år en stor begivenhed. Var der ikke et levende æsel med engang? Den største oplevelse for præsteparret var nok da vores lille kor sang for Dronningen og hendes familie, da de besøgte Fejø i 1979.

Arne Hægstad og hans kone Tove havde ikke selv børn, så vidt jeg ved. Det mærkede man af og til i deres lidt kejtede og formelle måde at være på over for os børn. Præstegården var ikke et sted, hvor der blev spildt saftevand og tabt krummer på gulvtæppet, for Arne og ”Tut”, som hun også hed, havde fine møbler og mange ting – ofte hjembragt fra udlandet – med en helt særlig historie. Men vi lærte biblens historier at kende og blev fortrolige med den og salmebogen. Og ikke mindst lærte vi at synge i kor.

Tove Meyer Hægstad havde en fortid som fotograf på Berlingske Tidende. Derfor har vi det fine foto ovenfor, som jeg gætter på er fra 1978. Ret mig, hvis jeg tager fejl.

Vækker disse linjer erindringer om Lørdagsklubben hos dig? Så skriv dem i kommentarfeltet herunder.

3 kommentarer »

  • Lotte Hjort :

    Jo, ovenstående vækker da i den grad minder. Jeg var en af dem, der rigtig gerne kom i Lørdagsklubben. Her kunne man jo både synge, høre gode ”historier” og tegne! Og ja, jeg husker Dronningens besøg og også hvordan vi, flere lørdage op til besøget, blev øvet i at neje korrekt…

    At præsten og Tut ikke var specielt ”børne-venlige” tænkte jeg aldrig på. Jeg syntes, det var spændende at komme hos dem, netop fordi det hele her var så anderledes og fordi de tog os alvorligt og ikke bare behandlede os som børn. Hvis vi spurgte interesseret, var der ikke grænser for, hvad de gerne indviede os i – og dét indenfor både historie, musik m.v.

    Stor hilsen til alle de gamle lørdagsklub-venner
    fra Lotte

  • Kirsten Sydendal (author) :

    Ja, Arne og Tut var meget belæste og berejste. Der var nogle helt særlige tørklæder som blev brugt til Maria og de øvrige personer i krybbespillet. De var i nogle specielle farver og materialer og var købt i Israel, tror jeg. De blev sirligt strøget, foldet og fastgjort næsten som om det var hellige klæder fra Jesu tid!

    Jeg kan også huske, at Tut havde en skuffe eller et skab, hvor hun havde et lille forråd af fine gaver, som hun forærede bort som værtindegaver eller når lejligheden i øvrigt bød sig. Min søster og jeg fik engang en kiltnål hver – og Tut forsømte ikke at give os historien om den, Skotland osv.

  • Anette Klokker :

    Hyggelig og sød historie.

    Var billedet ikke i sort/hvid ville jeg have troede det var Regitze el Elise der sad der til højre i sofaen :)

Skriv din besked her!

Tilføj din kommentar, eller lav et trackback fra din egen blog. Du kan også blive underrettet om nye kommentarer via RSS.

Vær rar. Tal pænt. Gå efter bolden, ikke spilleren. Ingen spam, tak.